|
Forsiden- Massage- Zoneterapi- Øreakupunktur-Kostråd- Gavekort-Wellness-Vitaminer-Biopati- 5 Element.
Kostråd. Gode kostvaner.
Vi ved godt hvor vigtigt det er med olie, kølervæske og det rigtige brændstof til bilen. Er den i underskud, brænder den sammen, eller går i stå. Det samme gælder for kroppen ved mangel på essentielle fedtsyrer, vitaminer og mineraler.
Du har sikkert hørt det tusinde gange før. Du er hvad du spiser.
Desværre er kosten en stor årsag til, at mange mennesker får allergi, astma, sukkersyge, kredsløbssygdomme, og fordøjelsesproblemer mm.
Gode kostvaner.
Anvend friske råvare af en god kvalitet og foretræk økologiske produkter.
Friske råvarer smager bedre og indeholder mere vitalitet.
Økologiske produkter indeholder flere næringsstoffer.
Undgå så vidt muligt sprøjtegifte, tilsætningsstoffer og konserveringsmidler.
Mange sprøjtegifte påvirker hormonbalancen, er kræftfremkaldende og nedsætter frugtbarheden. Giftrester i udenlandske frugt og grønt er i snit 5 gange højere, end i danske. Mange tilsætningsstoffer er bl.a. allergifremkaldende, og konserveringsmidler er en form for antibiotika.
Spis dagligt masser af grøntsager og frugt.
Sloganer siger, at vi skal have seks om dagen, ca. to enheder frugt og fire enheder grøntsager. En enhed svare til 100 gram. Foretræk produkter fra egne breddegrader og årstiden grøntsager og frugt. Vigtigt at huske, at indholdet af vitaminerne forsvinder/ forgår ud af frugt og grøntsager efter ca. 7 dages liggetid. Med dette for øje er grøntsager og frugt rige kilder til fibre, vitaminer, mineraler, sporstoffer, fedtsyrer, plantehormoner m.v.
Vælg gode kulhydrater som stabiliserer blodsukkeret.
Kulhydrater er kroppens og hjernens vigtigste energikilder. Der findes komplekse kulhydrater i form af fuldkorn, brune ris, kartofler og grøntsager. Fibre er vigtige for fordøjelsen, blodsukkeret og udskillelsen af affaldsstoffer. Særlige gode kilder er, hvedeklid, kerner, havre, figner, og svesker. Hvidt mel, alm. pasta og hvide ris mangler fibre og mange næringsstoffer. Disse fødeemner bør ledsages af særlige mange grøntsager. Visse typer, især dem som har et sart blodsukker og evt. en æbleformet overvægt bør begrænse indtagelsen af de kulhydrater, som indeholder meget stivelse og har et højt GI (glykæmisk indeks) som er hvidt brød, pasta, hvide ris, kartofler, kogte gulerødder, majs, og sukker.
Se Kulhydrater der går og løber.
Få tilpas med protein.
Proteiner er opbygget af aminosyrer og indgår som byggesten i utallige livsprocser bl.a. opbygning af muskelmasse, hormoner og cellekerner. Der findes komplette proteiner i kød, fisk, skaldyr, mælkeprodukter, og æg. Soja, bønner, korn, frø og nødder er også gode proteinkilder. Undgå eller begræns svine- og oksekød, disse er meget syredannende. Fortræk fjerkræ, lam, kalv, og vildt. Protein til alle måltider sikre et stabilt blodsukker. Ved vegetariske måltider bør proteinerne komplementeres. Fisk er godt for kredsløbet, stofskiftet og hormonbalancen. Vær opmærksom på kvalitet og mængden, som helst ikke må overstige 200-300 gram om ugen, af hensyn til forureningen.
Begræns de mættede fedtsyrer og foretræk de flerumættede fedtsyrer. Fedtstofferne er en vigtigt energikilde, og de indgår også i dannelsen af hormoner, vitaminer og til celleopbygning. De animalske mættede fedtsyrer (slemme fedtsyrer) må højst udgøre 10% af energiindtaget, ellers belaster de kredsløbet og hormonbalancen. De Flerumættet (de gode) fedtsyrer gavner kredsløbet, hormonbalancen, immunsystemet og nervesystemet. Gode kilder er avokado, nødder, kerner, frø, fed fisk og koldpresset olier fra oliven, raps, tidsel, og hørfrø. Undgå kraftigt opvarmede fedtstoffer, de danner frie radikaler og transfedtsyrer (grobund for sygdom og cancer). Så friturestegning er selvklart en dræber. Til stegning anbefales koldpresset jomfruolivenolie eller rigtig økologisk smør.
Begræns hvidt sukker og salt.
Det hvide sukker mangler fibre og næringsstoffer. Det belaster blodsukkeret, kalkomsætningen (sukker stjæler fra knoglerne), og tarmfloraen. Det er bedre at sød med frugter, lidt honning, eller rørsukker. For meget salt belaster nyrefunktionen, væske og mineralbalancen. Brug havsalt eller urtesalt moderat.
Begræns forbruget af mælkeprodukter.
Komælk, som fra naturens hånd er beregnet til kalve, mangler et enzym, som gør mælken fordøjelig for mennesker. Mælk mangler fibre, og mælkeprodukter kan desuden være slimdannende og fedende. Foretræk uhomogeniserede produkter. Surmælksprodukter kan gavne fordøjelsen, og der findes mange mælkeerstatninger som feks. havremælk, sojamælk, og rismælk.
Tag hensyn til syre-base balancen.
Indtag mange basedannende fødeemner som grøntsager og frugt og urtete. Spis dog ingen frugt en halv time før og efter varmt mad. Begræns fødeemner som okse-svinekød, dårlige madolier, ost, æg, sukker, kaffe, sort the og alkohol. Blandt de mere neutrale emner er korn, ris, nødder, mandler og frø.
Drik Vand.
Kroppens behov ligger på 2-3 liter om dagen. Start gerne dagen med et glas vand (ikke alt for koldt) af hensyn til fordøjelsen.
Drik ikke vand, væske, mælk i det daglige, til din mad. Dette giver grobund for skadelige bakterier. Hvis der indtages væske til føden, fortyndes saltsyren i mavesækken. Saltsyren har til opgave at nedbryde alle de skadelige bakterier i vores mavesæk, så disse ikke kommer ud i resten af kroppen.
Begræns eller undgå stimulanser.
Herunder kaffe, te og andre koffeinholdige drikke, tobak og alkohol. Stimulanser kan skade især blodsukker, lever, nyrer, og nervesystem. Rødvin indeholder antioxidanter, og et mådeholdent forbrug kan gavne kredsløbet. Drik gerne grøn the, som også indeholder antioxidanter og en smule koffein.
Til forsiden
|
